Dei er over alt, uansett kvar eg går så treff eg dei. Til og med på skulen er det austlendingar. Det firkanta harde talespråket deira slår seg inn i hovudet mitt som ein slagdrill i ei lecablokk. Hadde eg vore på austlandet hadde eg gjømt meg vekk, med desse austlendingane vandrande rundt med heva hovud som om dei er konge over alle vestlendingar. Og jammen trur dei det også. Ser du to som kranglar, så er det garantert ein austlending innblanda, og dersom det ikkje er det, så tar det ikkje lang tid før ein med skarp dialekt er på staden. Han har alltid svaret, og veit alt! Dersom ein vestlending prøvar å sei noko mot han, så kan han rekna med å få huda skjelt full av stygge ord og krenkingar. Det er merkeleg kor mykje ein austlending veit, i alle fall kor mykje han trur han veit. Det er tydelegvis sosial status å vite alt på austlandet. Ikkje rart det er mykje vold og krangling i Oslo. Når dei ikkje kan overgå kvarande med kunnskap, som sikkert er helt feil frå begge sin side, så må dei begynne og slåss. Kva dei tener på det er heilt umogeleg for ein enkel vestlending som meg sjølv å forstå.